Cykelferie i Bordighera - Påsken, primo april 2007
Som motionscyklist finder man ikke bedre træningsveje. Jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende. Stigningerne lå som perler på en snor, så snart vi forlod kystområdet, og kørebanerne var de flotteste nyasfalterede smalle veje uden ret megen trafik og med flotte udsigter - både i Italien og i Provance, Frankrig. Jeg har en fornemmelse af, at det er et af riviera områdets salgs-slogans over for turister - "flotte cykelveje". Herudover skal også nævnes områdets dejlige køkkener og de hyggelige kaffe-barer, små øludskænkningssteder m.m. Dér må vi ned en anden gang.
Min gode ven Finn O afprøver udstyret til vor alpeture ved den Italienske reviera
Vi havde lejet en lejlighed i Bordighera, hvorfra vi cyklede ud de 6 dage, vi kunne. Ovenstående ruter blev alle afprøvet som dele af større ture.
Jeg havde især set frem til at skulle køre ned af Poggia. Det blev en stor oplevelse. Men jeg fatter ikke, de tør køre så stærkt, som de gør i Milano-San Remo. Der er brønddæksler, der ikke ligger i flugt med asfalten, og der er huller i vejen. Jeg så kun kørebanen på min nedkørsel.
Vi fik også afprøvet det traditionelle opløbssted for Milano-San Remo - som dog ikke blev brugt her i 2008. Den svage stigning op mod mål kan nok bruges af de gode sprintere. Jeg er sikker på, de ville frmkalde bly i mine ben efter sådan en tur fra Milano. Vi kørte dog højre om rundkørslen kort efter 1 km-mærket.
Jeg havde forberedt en del ture hjemmefra, men vi brugte dem kun delvist. Vi krydsede lidt imellem dem. Den lille by Baiardo - punkt 7 - blev et af de steder, vi oftest kom omkring, også på denne vor første dag, hvor vi cyklede op i dalen Vallecrosia, San Biagio della Cima, fra Soldano op til Perinoldo, derfra ned til Apricale og op ad en fin stigning til Baiardo.
Vi skulle hver dag cykle få hundrede meter ad den trafikerede strandvej. Billedet ovenfor af Finn O er dog ikke taget på strandvejen, men på én af de andre små byveje i det italienske riviera området.
Det er først på sæsonnen, så det er fint med en puster på vej op til Baiardo
Vandposten ved indgangen til Baiardo var dejlig at møde. Restauranten i byen bød på god mad og vin fra fad.
Efter et godt måltid mad er vi på farten igen opad - ca. 1650m - ud af kortet ovenfor mod nord.
Dronninge-etapen over grænsen til det dejlige Provance og den franske Reviera.
En meget smuk tur - specielt på den franske side
Den første bar vi mødte efter at have krydset grænsen måtte besøges. Jeg er nu lidt i tvivl om, om dette ikke stadig er i Italien?
Billedkavalkade af Fonn O's cykeltur ved den Italienske Reviera - Han punkterede alt for mange gange, når man tænker på hans erfaring med cykling. Dette øjeblik måtte foreviges
Frokosten i den lille Sospel var fabelagtig - se billedet. Det var Fransk, når det er bedst
Jeg mener, at denne knold var den sidste, inden det gik nedad mod den Franske Reviera. Til højre fortsætter Finn O sin specielle forårstræning, hvor selv et hjulskifte kan volde kvaler.
Så er vi ved Middelhavet - den Franske Reviera - for at se på rige kønne badepiger.
Endelig - Nu købte Finn to nye dæk - Mon så ikke resten af turene kunne klares uden punkteringer? Vores altan var et fint cykelværksted.
Andre ruter
Jeg husker tydedligt dette sted. Vi havde cyklet op langs floden og tog turen op over bjerget til højre og ned gennem Argentina dalen - opkaldt efter floden, der løb igennem. En meget flot nedkørsel gennem en sidedal til Argentina dalen.
Drengene i Roskilde tricot på vej til dagens etape. Men ak - Finn's nye dæk var ikke nok - også her fik vi en punktering - ja ligefrem en eksplosion. Braget var så højt, at der kom en rar englænder til ulykkesstedet og spurgte, om vi havde brug for hjælp. Det mente jeg ikke. Finn må da ha' prøvet at skifte en slange før..
Det gik omhyggeligt til.
Finn måtte stå og viser tiden frem, da han nåede toppen - jeg havde håneretten for en gang skyld. Han gav mig for meget luft på stigningen. Tiden viser, hvor længe jeg måtte vente på ham - 1:39. Det var så lang tid, at jeg var bange for, han var punkteret igen.
På vej ned ad bjerget mod kysten fik vi en slapper med en kop kaffe. Da vi kom hjem fik vi en dejlig fadøl i ølteltet lige nedenfor vor lejlighed.
En dag uden cykel - vi skulle øve os i at være pensionister og sidde på en bænk sammen med byens øvrige pensionister og nyde livet omkring os i Bordighera og udsigten over Middelhavet - det var hyggeligt.
Ølteltet skulle besøges hver dag - det var jo ferie - og det var tidligt på sæsonnen.
Til venstre: Huset, hvor vi boede på midterste etage helt til venstre. I midten: Ølteltets serverering. Til højre: Vennerne siger tak for turen til hianden på hotellet hjemad
Mine øvrige cykelberetninger fra jeg købte min første racer i sommeren 2002:
Min 5 år gamle - og første
cykel til venstre - og min nye cykel til højre 
14-apr-08